Sales Consultant
Apply NowSales Consultant - Gør eksisterende erhvervskunder til dine største salgssucceser
Motiveres du af at skabe resultater gennem rådgivning frem for kold kanvas? Og kunne du tænke dig at arbejde med en stor eksisterende kundeportefølje, hvor relationen allerede er skabt, og hvor du får mulighed for at udvikle både kunderne og din egen salgskarriere?
Så er det måske dig, vi søger som Sales Consultant til Norlys Business Sales.
Hos Norlys Business får du adgang til en stor og veletableret kundebase af eksisterende erhvervskunder, hvor relationen allerede er skabt. Din opgave bliver at identificere mulighederne, rådgive kunderne om relevante teleløsninger og skabe vækst gennem krydssalg, opsalg og mersalg. Samtidig er rollen et oplagt springbræt til en fremtidig karriere som Account Manager.
Hjælp virksomheder med at få de rette teleløsninger
Du bliver en del af Business Sales, hvor du arbejder med vores eksisterende erhvervskundebase på tværs af både energi og telco. Vi søger en skarp Sales Consultant med solid erfaring fra telcobranchen, som kan omsætte sin viden til værdiskabende dialoger og samtidig se potentialet i at rådgive kunder om hele Norlys’ forretning.
Hverdagen består af salgsdialoger via telefonen, hvor du afdækker kundernes behov og rådgiver om løsninger inden for blandt andet mobiltelefoni, Unified Communications (UC), omstillingsløsninger og energiløsninger. Du får ansvar for at udvikle relationerne til både energi- og telcokunder samt identificere nye muligheder for krydssalg på tværs af vores produktportefølje.
Du følger mulighederne hele vejen fra første kontakt til aftale og bidrager aktivt til afdelingens vækstmål. Samtidig arbejder du struktureret med din pipeline og sikrer, at kunderne oplever én samlet og værdiskabende rådgivning
Dine vigtigste opgaver bliver at
- Identificere og kontakte potentielle erhvervskunder
- Gennemføre salgsdialoger via telefonen
- Rådgive kunder om både tele- og energiløsninger
- Drive krydssalg mellem vores energi- og teleforretning
- Udarbejde tilbud og gennemføre salgsprocesser fra start til slut
- Udvikle eksisterende kunderelationer og skabe mersalgsmuligheder
- Arbejde målrettet med pipeline og salgsaktiviteter
Bliv en del af et salgsmiljø med ambitioner
Du får din daglige gang i Aalborg og bliver en del af Business Sales, hvor erfarne salgskolleger, Sales Support og øvrige teams i Business Solutions arbejder tæt sammen om at skabe resultater for kunderne.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem vidensdeling, fælles ambitioner og en vilje til at hjælpe hinanden. Her får du mulighed for at udvikle dine salgskompetencer i et miljø, hvor der er fokus på både performance og udvikling. Rollen er samtidig et naturligt næste skridt mod en fremtidig karriere inden for Account Management.
Hvem er du?
Du behøver ikke at have en bestemt uddannelse. Det vigtigste er, at du har erfaring med salg gerne fra telcobranchen og trives i dialogen med erhvervskunder.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med salg af telcoløsninger til erhvervskunder
- Har arbejdet med mobiltelefoni, mobilabonnementer, UC- eller omstillingsløsninger
- Motiveres af at skabe resultater og følge dine salg til dørs
- Trives med kundedialoger og højt tempo
- Håndterer modgang konstruktivt og holder fokus på målet
- Bidrager til fællesskabet gennem adfærd og resultater
Derfor skal du vælge Norlys
Hos Norlys bliver du en del af Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Du får adgang til et stærkt kundegrundlag, attraktive produkter og dygtige kolleger, som brænder for at skabe resultater sammen.
Vi tilbyder blandt andet:
- Fast løn og attraktiv bonusordning
- Grundig onboarding og oplæring
- Løbende sparring og udviklingsmuligheder
- Stærkt fagligt og socialt fællesskab
- Gode karrieremuligheder internt i Norlys
Vil du være med på holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Engelund Kristensen pr. mail camkri@norlys.dk. Den rekrutteringsansvarlige og leder holder ferie i ugerne 29, 30 og 31 og du kan derfor forvente at vi kontakter dig fra uge 32.
Vi indkalder løbende til samtaler fra uge 32, så tøv ikke med at sende dit CV allerede nu.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.
Titel: Sales Consultant - Gør eksisterende erhvervskunder til dine største salgssucceser
Ansøgningsfrist: løbende
Publiceret: 7. jul. 2026
Karriere hos Norlys:
Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem?
Norlys som arbejdsplads
Giv os feedback på jobopslaget
Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os!
4 spørgsmål
2 minutters varighed
100 % anonymt
Send feedback
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.
- Åbner i en ny fane.
- Åbner i en ny fane.
- Åbner i en ny fane.
×
Vis flere detaljer
- "route" bruges til "klæbrighed" af sessionen (stickiness)
- "careerSiteCompanyId" bruges til at sende forespørgslen til det korrekte datacenter
- "JSESSIONID" placeres på den besøgendes enhed under sessionen, så serveren kan identificere den besøgende
Vis flere detaljer
Politik for beskyttelse af personlige oplysninger
Vilkår og betingelser
Bekræft mine valg